Aarhus University Seal

Robotolympiade for gymnasieelever

Fredag 24. april 2026 - Institut for Datalogi, Aarhus Universitet

 

Robotolympiaden 2026 afholdes 24. april på Institut for Datalogi, Aarhus Universitet

Robotolympiaden er den danske kvalifikationsturnering til den internationale robotkonkurrence FIRST Global. Hold fra alle danske gymnasieskoler kan gratis deltage i den danske turnering. Vinderholdet repræsenterer Danmark ved den internationale finale, som bliver afholdt af den i oktober/november et sted på kloden :-)

Følg med i nyheder om den internationale finale på: www.facebook.com/F1RSTglobal.
Den danske finale afholdes d. 24. april 2026 (11.00 - ca. 18.00) på Institut for Datalogi, Aarhus Universitet.

Efter konkurrencen vil vi gerne invitere til fællesspisning og hygge.

Regler for deltagelse

Holdstørrelse: 3-5 elever + holdleder/lærer

Alder: 15-19 år, holddeltagere skal stadig være gymnasieelever, på tidspunktet for den internationale konkurrence i okt./nov. 2026. 

TIDPROGRAM 24. APRIL 2026
11.00-11.30

Velkommen og introduktion til Robotolympiaden

mødested: Nygaard-192, Nygaard Bygningen, Helsingforsgade 14, 8200 Aarhus N
Institut for Datalogi, Aarhus Universitet

11.30-12.00Etablering af gruppeområder
12.00-17.30

Robot 4-kamp

17.30-18.00Afrunding og præmieoverrækkelse (+ pakke sammen)
18.00-Fællesspisning og hygge

Robotolympiaden - baggrund

Institut for Datalogi, Aarhus Universitet afholder hvert år den officielle danske fagolympiade i robotteknologi for gymnasieskolen. Vinderen af den danske robot-olympiade deltager i FIRST Global Challenge verdensfinalen. Det er gratis for det vindende hold at deltage i verdensfinalen. 

FIRST Global Challenge, er en international robotkonkurrence som hvert år arrangerer en finale med deltagelse af hold fra hele verden (i aldersgruppen 15-19 år). 

Både i verdensfinalen og i den danske robotolympiade benyttes en robot bygget ved hjælp af et robotbyggesæt fra REV Robotics. Robotten er programmeret enten i et blokprogrammeringsværktøj eller i et Java-baseret tekstprogrammeringsværktøj.

Kom i gang med Robotolympiaden

Interesserede gymnasier/klasser/hold som kunne tænke sig at deltage i robotolympiaden kan låne materialer/robotter til konkurrencen ved henvendelse til Ole Caprani ocaprani@cs.au.dk

Ved Den danske Robotolympiade på Institut for Datalogi udvælges det hold som skal afsted til verdensfinalen. Robot-olympiaden kommer til at bestå af en række typiske robotudfordringer og vinderen er det hold som samlet klarer sig bedst i robotudfordringerne.

Den danske kvalifikationsturnering vil være forskellig fra den internationale turnering og i højere grad rette sig mod integration af robotfagligheden i gymnasiefaglige aktiviteter. Samtidig vil de hold som tilmelder sig få tilbudt en række undervisningstilbud, som introducerer bredt til robotter og robotprogrammering. På den måde bliver holdene i stand til at øve sig i de robotudfordringer som bliver stillet i udvælgelseskonkurrencen. Undervisningen kan enten ske på skolen eller på Institut for Datalogi, Aarhus Universitet.