[
fagpakke beskrivelse]
Projekter i it sikkerhed
Arbejdet i kurset består af projekter gennemført i grupper af 1 til 4
personer. Gruppedannelsen kan finder sted via foraet Gruppedannelse på
Webboard. AULA,
AULA (Kurset
hedder: "Projekter i it sikkerhed"), vil også blive brugt til
udlevering af dokumenter. Aflevering sker til Jesper på jbn@cs.au.dk.
Projektet
I vælger selv hvad problemstillingen for projektet skal være og
hvordan det udføres, under følgende begrænsninger:
- Problemstillingen skal være relevante for fagpakken
- Projektet skal gennemføres i grupper af 1 til 4 personer
- Projektet skal være udfordrende nok for den valgte gruppestørrelse
- Projektet skal kunne gennemføres på den givne tid
Projekterne foregår under vejledning, men I antages at være den aktive
part.
Projekter falder traditionelt i en af to hovedgrupper, eller er en
kombination:
Læs, forstå og reflekter
Går ud på at tilegne sig et nyt kryptografisk emne der ligger i
forlængelse af pensum fra de to foregående moduler, men som ikke er
dækket af dette. Eksempler kunne være at læse en videnskabelig artikel
eller en del af en lærebog.
En del af målet er at forstå emnet godt nok til at kunne give et
overblik over de vigtigste dele i egne ord.
En anden del af målet er at kunne reflektere over emnet, fx. komme med
kritiske kommentarer, bedømme hvor praktisk de tilegnede teknikker er
og evt. komme med forslag til udvidelser eller anvendelser.
I en større gruppe kan projektet også bestå af en implementation af de
tilegnede teknikker, hvis det er relevant.
Her er en liste med forslag til kryptografiske emner.[
html] Hvis man har andre emner man synes kunne
være interessante, men ikke lige har et forslag til en artikel at
studere, kan man skrive til Jesper og få hjælp til at finde en.
Her er et eksempel på en rapport af denne type.[
pdf,
html].
Der er flere eksempler i
AULA under
[Documents/Eksempler på Rapporter].
Brug værktøjskassen på praksis
Går ud på at tage teknikker og teorier fra de to foregående moduler og
bruge dem på en praktisk situation, fx fra ens egen arbejdssituation.
Man kan fx analysere om en given praksis er sikker og foreslå de
nødvendige ændringer, eller man kan identificere et helt konkret
sikkerhedsproblem og foreslå og implementere en løsning.
Her er et eksempel på en rapport af denne type.[
pdf]. Der er flere eksempler i
AULA under
[Documents/Eksempler på Rapporter].
Rapporten
Rapporten afleveres som pdf fil i AULA i gruppens område. Software
afleveres som kildekode i et seperat bibliotek i gruppens område. Hvis
relevant må der også meget gerne laves on-line adgang til at køre evt.
implementerede program.
I forbindelse med implementering er der ingen begrænsninger på
programmeringssprog.
Projektforløbet bedømmes primært på rapporten. Karakteren gives efter
7-trins-skalaen. Der er ekstern censur.
Det er vigtigt at bemærke at projektet primært bedømmes på rapporten,
sekundært på implementationen og ikke på andet. Rapporten er det
første og sidste censor læser - ingen kan forventes at læse
kildeteksten fra ende til anden, og ingen kan vide hvor meget arbejde
I har lagt i projektet hvis det ikke er rapportéret i rapporten. Det
er derfor vigtigt at rapporten er god.
En god rapport:
- Er velstruktureret.
- Er letlæselig.
- Indeholder en introduktion til problemstillingen der er arbejdet
med. I kan ikke forvente at censor kender til problemstillingen på
forhånd.
- Rapportérer om alt det arbejde der er lavet.
- Hænger godt sammen med en evt. implementation.
- Motiverer de valg der er foretaget.
- Bruger alle relevante begreber og metodiker fra de to foregående
modul.
En god rapport er ikke:
- En list af kildekode.
- En manual til programmet.
Det er vigtigere at beskrive hvilke beslutninger der er taget og
hvorfor end at beskrive slutproduktet. Det er også vigtigt at skrive
om ting I forsøgte, som gik galt, hvis man kan reflektere over hvorfor
det gik galt.
En mulig skabelon for en rapport:
- Introduktion til scenariet.
- Hvilke deltagere har vi, dvs. personer, maskiner,
softwarekomponenter.
- Hvilke mål har vi for sikkerheden (sikkerhedspolitikken)?
- Hvilke trusler vil vi beskytte os mod?
- Den foreslåede løsning - overordnet
- Beskrivelse af implementationen:
- Hvordan er den bygget op, og hvorfor?
- Hvilke vanskeligheder mødte vi, hvordan løste vi dem?
- Hvordan har vi testet, hvad var resultaterne?
- Opfylder løsningen vores krav? Og hvorfor?
Det er svært at give en generel guideline for længden af en god
rapport, men 10 + 10p sider, hvor p er antal personer i gruppen er en
grov guideline.
Projektforløb
- 24. august - 2. september: Udarbejdelse af projektbeskrivelse
- I bruger første uge på at samle jer i grupper og skrive en
projektbeskrivelse der opridser emnet/problemstillingen for projektet
og hvordan I vil arbejde med
emnet/problemstillingen. Projektbeskrivelsen skal godkendes af
Jesper. Gruppedannelsen finder sted via AULA. I forbindelse med
udarbejdelse af projektbeskrivelsen kan der bookes fysiske møder
mellem grupperne og Jesper, og disse møder erstatter første
seminar.
- 2. september: Godkendt projektbeskrivelse.
- Dette er sidste frist for at have en godkendt
projektbeskrivelse. Den uploades som pdf dokument via AULA.
- 12. september: Fremlæggelse af projektbeskrivelser.
- Hver gruppe fremlægger ved seminaret deres projektbeskrivelse og
beskriver det arbejde der allerede er lavet. Resten af seminaret
bruges til at arbejde i grupperne og få vejledning.
- 3. oktober: Fremlæggelse af projekter.
- Hver gruppe fremlægger ved seminaret det arbejde der er lavet i
forbindelse med projektet. Målet er at broderparten af arbejdet i
projektet er gennemført på dette tidspunkt, så resten af perioden kan
fokuseres på at udarbejde en god rapport. Resten af seminaret bruges
til at arbejde i grupperne og få vejledning.
- 18. oktober: Aflevering.
- Dette er sidste frist for at aflevere den skriflige
rapport. Rapporten uploades som pdf dokument via AULA.